Travlheden rundt om på afdelingerne er ikke til at komme uden om. Det er ikke kun strejken der viser sig – næ nej, det er efterhånden blevet en folkesygdom blandt sygeplejersker at have travlt. Ligeså snart man er kommet hjem fra den ene vagt, begynder frygten for den næste. Men hvad skyldes det monstro, at denne travlhedsstemning har bredt sig? og mere interessant: Hvad gør den ved os?
Som jeg tidlige har været inde på, er værdiforankringen i sygeplejen fundamental. Uden værdierne har vi som profession intet at byde på. Vores kerneydelse er omsorg – et begreb indeholdende fire af menneskets mest grundlæggende værdier: godgørenhed, ikke-skadevolden retfærdighed og autonomi. En sådan værdiforankring kræver høj grad af selvindsigt at efterleve, og det forkommer mig da også, at der i denne fortravlede tid opstår et gab imellem vores værdisæt og vores handlinger.
Det er interessant at se på, hvordan flere og flere højlydt prædiker god, værdifuld sygepleje med respekt for det enkelte menneske og 5 minutter senere ikke er blege for at fortælle, hvor doven og uduelig kollegerne er – enten i egen eller i anden afdeling. Der sker hurtigt en klikedannelse. Det bliver til os imod dem. Et fælles fjendebillede gror frem af frustrationer og indebrændthed, med en slagsang, der kunne lyde:”Vi er de eneste der tænker på patienterne, alle de andre gør det ikke godt nok osv”. Og ve den, der vover at kommentere. Det er jo travlhedens skyld!
Det er dog paradoksalt, at det er denne kamp om at være bedst til at efterleve professionens værdier, der er grunden til, at man netop ikke er god til det. Godgørenhed, autonomi m.m. er jo netop ikke ægte forankret i kliker. Det er derimod storhedsvanvid og arrogance, hvilket ikke avler ikke andet end selvfede og ikke særlige værdifulde sygeplejersker. Så mit råd er: Drop de selvfede skueværdier, og genfind sygeplejens grundlag!
Tags: Profession, Selvfed, Sygepleje, Sygeplejerske, Værdier
14 maj, 2008 kl. 3:44 pm |
Jeg skal ikke benægte at der er travlt på hospitalerne, men som udfra kommende (i sygeplejeverden) synes jeg også at kunne observere at sygeplejerskene har fulgt tendensen i samfundet med at tale om hvor travlt de har. Hvilket man (inkl. mig selv) har så travl med, altså at tale om hvor travlt man har, så man ikke opdager de perioder hvor der ikke er travlt og hvor man faktisk har tid til at yde den omsorg(eller andet) man gerne ville… eller burde.
Syen samtidig også at jeg observere så mange gode elementer, så mit forslag er man praktisere noget mere appreciative enquiry(http://appreciativeinquiry.case.edu/intro/whatisai.cfm) ude omkring på afdelingerne.